Derfor stiger elprisen så meget i aften

01. juli 2025

Derfor stiger elprisen så meget i aften


Hedebølge i Sydeuropa presser elprisen i vejret. Især tirsdag aften d. 1. juli oplever vi en ualmindelig høj stigning.

Sommervejret har ramt både Danmark og det sydlige Europa, og det kan mærkes direkte på elregningen. Tirsdag aften rammer elprisen et af årets højeste niveauer, og det skyldes blandt andet kraftig varme syd for grænsen.

Ifølge SK Energi når elprisen op på cirka seks kroner per kilowatt-time mellem klokken 20 og 21 i aften. Det er tæt på den højeste pris i 2025 indtil videre og markant højere end i morgentimerne, hvor prisen ligger omkring halvanden til to kroner per kilowatt-time.

Årsagen skal findes i det fælleseuropæiske elmarked og en hedebølge, der har ramt store dele af Sydeuropa.

-Når temperaturen stiger voldsomt i lande som Spanien og Italien, stiger elforbruget markant, særligt til aircondition og køling. Det presser elnettet i hele Europa, og det får prisen til at stige, også i Danmark, forklarer Anders Esbensen, salgschef hos SK Energi.

Mindre sol men stadig masser af varme


Midt på dagen produceres der masser af strøm fra solceller rundt om i Europa, hvilket holder priserne i ave. Men når solen går ned, forsvinder en stor del af den vedvarende energi samtidig med, at behovet for køling fortsætter, fordi varmen hænger ved.

-Solen går ned, men det gør varmen ikke. Så selvom produktionen af solenergi falder i aftentimerne, bliver behovet for strøm ved med at være højt. Det giver et pres på priserne i hele vores fælles elnet, siger Anders Esbensen.

Et fællesmarked med fælles konsekvenser


Elprisen i Danmark bliver i stigende grad påvirket af, hvad der sker uden for landets grænser, og netop nu er det ekstreme temperaturer i Sydeuropa, der driver priserne i vejret.

-Vi er en del af et fælles europæisk marked for el. Det giver os normalt god stabilitet, men i ekstreme situationer som denne bliver vi også påvirket af højt forbrug og lave produktionsforhold i andre lande, forklarer salgschefen.

Spar penge ved at flytte forbruget


Med de store udsving i elprisen i løbet af dagen er der penge at spare for dem, der kan flytte strømforbruget væk fra de dyreste timer.

-Prisen i løbet af dagen tredobles stort set fra formiddag til aften. Derfor kan man med fordel oplade elbilen eller bruge vaskemaskinen om morgenen eller tidlig eftermiddag, hvor prisen er lavere, råder Anders Esbensen.

Flere nyheder

Tre gode råd til at spare på strømmen i efteråret

Når mørket falder tidligere på dagen, stiger strømforbruget i mange hjem, men med få, enkle ændringer i ...

I dag træder vintertarifferne i kraft: Det bety...

Fra i dag bliver strømmen dyrere i tidsrummet 17 til 21. Vintertarifferne skal mindske presset på elnett...

Energibesparende vaner til skole- og arbejdsliv

Skole, arbejde, fritid… hverdagen kører igen! Her får du 8 enkle tips til at gøre hverdagen lidt grønner...

Støt din klub eller forening - bare ved at tænd...

Med EnergiSK Support får du strøm på samme vilkår som vores almindelige flex el-produkt – men med en eks...

Vil du holde dig opdateret?

Tilmeld nyhedsbrev

Dette felt skal udfyldes.